Din krop er intelligent

Krop, sind og sjæl arbejder sammen i et konstant foranderligt flow. Således kan en problematik udtrykke sig gennem kropslige symptomer. De kropslige symptomer har ofte rod i en underliggende problematik, som søger forløsning. Din krop er intelligent og indeholder iboende selvhelbredende kræfter, som kan hjælpe dig til frigørelse fra dine symptomer. F.eks. ved kroppen selv, hvordan den skal hele, når vi har slået hul på knæet, og der dannes et sår. Din krop har altid en intelligent behandlingsplan for at hele symptomer, og det er netop denne behandlingsplan, jeg støtter din krop i at gennemføre gennem biodynamisk kranio sakral terapi.

Sådan arbejder jeg med dig gennem BKST

Biodynamisk Kranio Sakral Terapi (BKST) er en holistisk, nænsom og dybdegående kropsterapeutisk praksis, hvor der arbejdes med din krops energier og flow. Gennem støttende og lyttende kropsberøring arbejder vi med dit nervesystem, dit bindevæv, dine tanker – ja, alle celler i din krop. Din krop får mulighed for at give slip på gamle traumer, så der i stedet bliver plads til alle de ressourcer, du indeholder.

Jeg arbejder helhedsorienteret med din krop, dit sind og din sjæl. Jeg understøtter din krops ressourcer og selvhelbredende kræfter og møder dig lige der, hvor du er. Med BKST går vi dybt sammen i et bevidsthedsudvidende univers. Vi går ind i en slags fælles meditationstilstand, hvor der er plads til udfoldelse og frigørelse. I mit arbejde understøtter jeg altid dine ressourcer og kvaliteter, hvilket skaber plads til forløsning af problematikker og blokeringer og skaber flow i stagneret energi.

Jeg har fokus på at skabe en tryg relation med dig og at skabe et nærværende og lyttende terapeutisk rum, hvor der er plads til hele dig. Sammen kigger vi på de bagvedliggende årsager til dine symptomer og arbejder sammen om at forløse disse, så energierne i din krop igen kan flyde frit.

Vi kan arbejde med lige præcis dine ønsker

BKST er ikke begrænset til at kunne lindre og afhjælpe en bestemt liste af symptomer og problematikker. Listen nedenfor kan give en ide om, hvad vi kan arbejde med. Det kan også være, du ønsker at komme mere hjem i dig selv og din essens. Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi kan arbejde med lige præcis din problematik, dine symptomer og dine ønsker, så skriv til mig på mfsc@napurtikon.dk eller ring til mig på 61129930. Så får vi en personlig snak om, hvordan jeg kan hjælpe og støtte dig.

Vi kan bl.a. arbejde med:

Voksne: Stress, angst, depression, hovedpine/migræne, smerter, hjernerystelse, piskesmæld, søvnproblemer, tinnitus, svimmelhed, fordøjelsesproblemer.

Børn: Koncentrations- og indlæringsproblemer, adfærdsproblemer, motoriske problemer, øreproblemer.

Babyer: Stramt tungebånd, skævt kranie, kolik, søvnforstyrrelser.

Det er her vigtigt for mig at udtrykke, at jeg ikke udelukkende arbejder med symptomerne på overfladen. Jeg arbejder med de underliggende årsager og roden til problematikkerne, og jeg arbejder for at nære dine ressourcer, så du står stærkere i dig selv. Jeg inddrager således også min baggrund som psykoterapeut. Jeg har lært at arbejde med ovenstående problematikker gennem min uddannelse ved Institut for Biodynamisk Kranio Sakral Terapi.

Praktisk

BKST behandlingerne foregår fuldt påklædt og på briks, hvis det er muligt. Ved hver behandling har vi en indledende og afklarende samtale om dine ønsker med sessionen. Efter kropsarbejdet har vi en afrundende samtale om oplevelsen på briksen. Første gang du kommer i klinikken vil vi snakke om, hvor ofte du ønsker behandling, og hvordan vi kan skabe det mest optimale behandlingsforløb for dig. En session varer typisk 60 min. (30 min. for børn). Du kan klikke her for at se en prisliste.

Vil du starte i et forløb?